Dans med Parkinson

Nyt dansehold 2018 starter - sandsynligvis til august eller september - er du interesseret ?

Velkommen til dansens dejlige livsglade univers - Velkommen til nyt dansehold for Parkinsondiagnosticerede og deres pårørende / venner - familie. Velkommen til motion med sjæl - hvor smidighed og balance - kropsbevidsthed - nydelse - leg og livsglæde er i fokus !  

Internationale og nationale undersøgelser viser, at parkinson-diagnosticerede får det bedre både fysisk, mentalt og socialt, når de danser regelmæssigt. Eksempelvis oplever de forbedringer i forhold til stivhed, stabilitet, bevægelse i hænder samt ansigtsudtryk. Derudover giver dansen en række positive effekter på det sociale liv, sundhed, kropsfølelse, mobilitet og gør danseren bedre i stand til at udføre hverdagsaktiviteter. 

Vi varmer kroppen blidt og grundigt op hvorefter vi leger med de klassiske selskabsdanse - vals, rumba, tango, samba, cha-cha-cha, swing m.m. til skøn fængende musik. Ind i mellem får vi også stemmen på gled og synger af hjertens lyst !

Undervisningen tilpasses de aktuelle deltagere. Alle kan være med når blot bevæge- og danselysten er til stede !

Er du interesseret i at deltage på dette kommende hold gi'r du mig bare besked på min mail: dansemagi@gmail.com

Når der er interesserede nok finder vi sammen frem til den ugedag og det tidspunkt der passer alle bedst ! 

Prisen bli'r 50 kr. pr. person pr. gang.

Sted: Kirsia's DanseSko, GuldGruben, Wilsonsgade 17A, Nyborg

Instruktør: Kirsia Isabella Olufsen, uddannet fra "The Moving Centre" NY og undervist i dans og bevægelse siden 1990. Har desuden  taget uddannelsen i Parkinson Ballroom Fitness hos Elisabeth Dalsgaard.

V E L K O M M E N   A L L E